Størtur med børnene!

Størtur med børnene!

Fiskefeberen raser – og det lykkedes i dag, at lokke mine piger på 9 og 13, med på 4 timers størfiskeri i Herning fiskepark.

Vel forberedt med snacks, cola, en bog til den store, og et dafnienet til den lille, var jeg ret sikker på, at vi nok skulle komme til at hugge os. Om 4 timer med 2 stænger så ville være nok til at fange en stør, var en anden snak…

Hygge ved søen.

Grejet:

Vi ankom til søen ved 13-tiden, og fik grejet slæbt hen til en bænk, hvor jeg hurtigt fik skåret et par ørredfileter ud af en af ørrederne fra en anden tur derude – det skulle bruge til agn. Vi fiskede med JRC 3 lbs stænger med Penn Affinity 8000 baitrunnerhjul påspolet 0.43 monoline. Forfanget bettod af 60 grams glidende kastevægt, en gummiperle, derefter en kraftig svirvel, og til sidst 30 cm. 0,50 mm. fluocarbon, sluttende med en kraftig og syleskarp enkeltkrog str. 2. Desuden krogløser, stor veje og afkrogningssslynge og 50 tommer fangsnet.

Solidt grej skal der til for at tumle de store fisk!

BEMÆRK: Der er forskel på, hvilket grej, krogtyper, forfang mm. man må bruge i landets størvande – tjek derfor op på det, så du ikke kommer af sted med forkert grej..

rulle med færdige rigs og kastevægte, gummiperler mm.

De to agn blev dyppet i lidt lakseolie og kastet ud, og jeg instruerede mine piger i, at det ikke var sikkert, at vi ville fange fisk, men at hvis der bed en på, ville jeg kroge den, og så skulle de fighte dem ind – hvis de kunne.. Og fisk – det kom der!!

Bip-Bip……..

Pludselig kom to små bip fra mine bidmeldere, der var sat på højeste følsomhed, og jeg var med det samme henne og tage stangen op i hånden og slå baitrunneren fra.. Med stangen i hånden og kontakt til agnen, kunne jeg føle det mindste pil ved agnen, og da der efter lidt tid, blev trukket få centimeter i agnen, slog jeg til! Massiv modstand, og et hæst hvæs fra hjulets bremse vidnede om, at der var fast fisk! Jeg rakte hurtigt stangen til mine piger, der hjalp hinanden, da der var meget træk på hjulets bremse. Efter nogle minutters tung kamp, fik jeg overrakt stangen, da de lige skulle have en pause til armene, og de kunne så hjælpe med landingen af en smuk sibirsk stør på 147 cm. Sikke en fisk!

147 cm. sibirsk skønhed – og en meget stolt far!

Efter genudsætning og lidt snacks, samt lidt fiskene efter haletudser og andet sjov med dafnienet, var det et lille bip igen.. Et sekund efter var der run! Fisken var denne gang slet ikke forsigtig, og ræste line af baitrunneren, og jeg kunne sætte krogen solidt i en 130 m´s russisk stør, der kvitterede med et par imponerende spring, mens mine piger – med stangen i hånden – skreg af begjstring… Det her er godt!!! Igen kom en fisk på land til fotosession og forsigtig genudsætning… Hold op, hvor det gik!

Småpillerier….

En lille time efter, var der pillerier igen… Denne gang så forsigtigt, at bidmelderen ikke reagerede. Det så nærmest ud til at der landede en guldsmed på stangspidsen.. Jeg tog dog lige stangen op for en sikkerheds skyld, og mærkede efter.. En masse utroligt forsigtige pillerier, mindede mest om en lille ål, der nippede, men da der kom et par centimeters forsigtigt træk, satsede jeg – og krogede endnu en stør!!! Denne gang klarede min store datter hele fighten selv, og efter 10 minutters tid, kunne jeg nette en utroligt smuk russisk stør på 140 cm.

14 cm. meget forsigtigt huggende fisk!

Godt 4 meter fisk på 4 timer, var mere end godkendt, og trods den forholdsvist korte tur, var det 2 trætte, og glade piger, der var med hjem i bilen. Sikke en tur!

Knæk og bræk derude!

Frank Sjøgreen