Vild nat i Aalsbogaard specimensø!

Vild nat i Aalsbogaard specimensø!

Her et billede af den hvide stør igen.

Fredag den 23/10-2020 om eftermiddagen, kørte jeg mod Aalsbogaard P&T og specimensøer for at fiske stør og karper om natten, og deltage i Fishing for life velgørenhedsarrangementet dagen efter. TV Midt-vest og Peter Fris var med, så jeg regner med, at i får det at se på tv, senere i år.

Vi ankom til Aalsbogaard ved 17:30 tiden, og fik en snak med ejeren, Martin, og jeg var inde og se hans ekstremt velassorterede grejbutik med et giga-program til alt, hvad stør og karpefiskeren kan ønske sig! Derefter gik vi en tur om specimensøen, hvor vi skulle tilbringe natten. Der er flere steder, hvor man kan køre helt ned til søen, og der er også adgang til bad og toilet dernede, så alt er godt. Søen har varierende dybder op til godt 3 meter, og der er masser af spændende vige, siv og plateauer at fiske på. Der er rigtig mange flotte karper i søen, samt en god bestand af stør til op over 30 kilo, så vi glædede os! Målet var en dansk karpe, men der blev også rigget op til en stør, så vi havde gode chancer for fisk.

Efter at have fået grejet i vandet, var det tid til at slappe lidt af efter en arbejdsdag, og efter lidt tid, fik Peter lavet aftensmad til os – han ville lave bøf bearnaise på Trangiaen, og det slap han ret godt fra! Sikke et måltid!

Vi havde begge 3-4 stænger i gang hele tiden. jeg havde 2 ude efter stør og 2 til karper, og Peter 1 til stør og 2-3 til karper. Dog riggede han om natten helt om til rent karpefiskeri, hvor jeg kørte på med 1 til stør og 3 til karper.

SÅDAN! 156 cm. vildt fightende hvid stør kl. 22:30

Peter fiskede mest med karpeboillies med bl.a. ananassmag og diverse foderpellets og olier, hvor jeg kørte med krill pellets dyppet il rogndip efter både stør og karper. Den ene af hver af vores stør-stænger, kærte vi dog med ørredfileter dyppet i rogn-dip. Ørredstykker, som boillies, blev alle fisket på hairrigs og med kroge, hvor modhagen var klemt ned. Desyden lånte vi en stor landings/vejeslynge af ejeren, da størene skal landes i slynge.

Lækker aftenbeluga kl. 20

Og så kom der ellers fik på land!! Inden midnat fik vi allerede kl. 20, en smuk belugastør på 142 cm. på ørredstykke, og klokken 22:30 gik den vildeste fight! En grov hvid stør på 156 cm. gav en helt vandvittig fight, og jeg var jublende glad, da den kom i slyngen efter lang tid! Sikke en smuk fisk!! Igen kl. 23:0, fik Peter en belugastør på gode 140 cm. Så var han også i gang!

Efter midnat, gik Peter ned i en vig for enden af vores fiskeplads, og ville satse rent på karper om natten da der er næsten 300 karper i søen. Han var næsten gået til køjs, da min ene bidmelder hylede, så han kunne komme og hjælpe med landingen af endnu en beluga på 146 cm.

Endnu en nat-beluga kl. 04:00

Herefter gik Peter og vores meget tålmodige og trofaste fotograf, Henrik Drivsholm til køjs i bilerne, mens jeg sad i en fiskestol og blundede, for at kunne være over stængerne hurtigt 8Jeg fik under 2 timers søvn den nat.. og dagen efter var der Fishing for life fra 7:30-11:45)

Jeg havde lidt pillerier natten igennem til kl. 3:47, hvor den ene bidmelder med krill pellet, skreg! En halt absurd hård fight på 30 minutter, hvor jeg undervejs, måtte banke fotografen op, der i øvrigt endte med, at fisken fik fat i Peters stænger også, 150 meter derfra, da den tog massive udløb, og til sidst, spyttede krogen ud…. Antiklimaks…. DEN VAR STOR!!!! Men… Det havde under fighten været lidt bipperier fra stangen med ørredstykket, og der var minsanten en stør på. på 149 cm. Hod fast en nat!! Nå, men i seng med Henrik og Peter igen..

Klokken 5 morgen, bippede en af stængerne med krill pellet igen, og fighten var en smule anderledes… Pludselig kom siden af en stor karpe til syne ude i vandet, så jeg bankede hårdt på TV-bilen, så Henik kunne komme ud med kameraet, og vi fik filmet en smuk karpe på 8 kilo, der fik friheden igen uden Peter vågnede – eller havde hug i øvrigt..

Spejlkarpen her på 8 kilo, huggede kl. 5 om morgenen.

Morgenen sluttede med, at vi riggede vores pavillion ned, og skiftede til ørredgrej, hvorefter Fishing for Life bød på rundstykker og Fynsk brunsviger, dernæst 3 timers fiskeri (Desværre uden fangst for os, men mange fisk i søen..), og sluttede med helstegt pattegris, velgørenhedsauktion i god coronaafstand, og hygge. Ikken en dag, og tak for et fantastisk arrangement til Davis fra Fishing for Life og Martin fra Aalsbogaard. Mange penge blev samlet ind til kræftens bekæmpelse, og også mit gavekort kom der gode penge ind for. Mange tak for det!

Knæk og bræk derude!

Frank Sjøgreen.