Ørredsøernes andre arter!

september 12, 2019 0 Af frank.fisker@hotmail.com

Vejret er “endelig” ved at blive køligere, så selv de sommervarme og dovne ørreder er begyndt at tage føde til sig igen – selv midt på dagen. Udover regnbueørreden og guldørreden, som findes i de fleste ørredsøer, så er der i rigtig mange ørredsøer, masser af andre arter – både ørreder, men også andre arter – som ofte opnår ganske anseelige størrelser! Herunder er en lille “teaser” for, hvad der også kan fiskes efter:

Kildeørred fanget i Tusågård P&T på orm, fisket lige over bunden.

Bækørreder: Der er i mange ørredsøer også udsat bækørreder. Bækørreden er utroligt smuk, og opfører sig lidt anderledes end regnbueørreden i forhold til føde og standpladser, så hvis du vil fange flere bækørreder, er lidt viden herom, en fordel: Bækørreden opfører sig lidt, som gedderne gør i en mose. De vil gerne opsøge skjulesteder, hvorfra de kan overfalde deres bytte (I modsætning til regnbueørrederne, der gerne trækker rundt i frivandet). Desuden tager bækørreden gerne større fødeemner end regnbueørreden, så wobblere og mellemstore blink eller jiggs kan score langt bedre end microblink og andet. Det er desuden sjældent at de tager Powerbait. Fisk gerne nær grødebuske, ved broer og under udhængende træer, og fisk gerne relativt dybt.
Kilde, fjeldørred og brødding: Disse “koldtvandsfisk” ynder køligt vand og går ofte dybt i ørredsøerne, hvor de nyder godt af kildevæld og køligt bundvand. Alle 3 synes at have en forkærlighed for hvide farver, og hvide fluer, hvide småblink eller blanke spinnere vil ofte kunne score fisk! En dybtfisket regnorm er også fortræffelig, med mindre småskaller og aborrer ødelægger denne fiskeform. Jeg har især på den kolde årstid ofte set, at de 3 ørredarter kan samle sig i meget store stimer, og hvis man først får en til at hugge, følger flere fisk ofte efter.
Stør: Mange ørredsøer har udsat stør, og her findes mange forskellige arter, hvor nogle kan blive endda rigtig store! Støren er bundlevende og æder gerne det meste af de ting, den finder på bunden med dens ekstremt gode lugtesans og meget følsomme snude. Man skal bruge duftende agn, og der er bl.a. lavet boillies, specielt lavet til størfiskeriet. Ellers er regnorm en fremragende støragn, hvis der ikke er for mange forstyrrende småfisk. Ørredstykker fra samme sø, som de går i, er genial agn, da de afgiver megen duft og olier, som støren er tosset med. Ligeledes er ørredrogn i særklasse! Kan man fange en skalle fra søen, er det også glimrende agn! Al saltvandsagn er forbudt. BEMÆRK at der er mange forskellige regler for hvert sit størvand m.h.t. grej, metoder, agnbrug mm., så tjek det inden du tager af sted! Husk kraftigt grej! Støren er ikke blot stor – den fighter også ekstremt hårdt! Se en lille blog fra en tur, jeg havde i sommers på linket HER
Ål: Ja Ordet alene kan få følelserne til at koge – Ålen er nemlig ved at være alvorligt truet i vores vande, men mange ørredsøer har udsat fisk, eller der er tilvandret ål til deres søer fra åer og bække – og nogle af dem kan blive rigtig store! Derfor skal man passe på bestanden. De største ål fanges bedst på eks. skallestykker eller ørredstykker, fisket på bunden – gerne nær siv og grøde. Ålen er meget sejlivet, og kan sagtens genudsættes efter fangst.
Aborre: Den største aborre jeg har set fra en ørredsø, vejede 2,7 kilo, og personen, der fangede den, havde fået flere store i samme sø… Aborren kan være svær at fange, men vil ofte gå tæt ved sivkanter eller nær de dybe områder. Den tager gerne spinnere eller eks. en lille skalle. Mange ørredsøer har store aborrer, der lever godt i søerne!
Gedde: De fleste har sikkert hørt om enorme gedder fra ørredsøer.. Gedden er i masser af ørredsøer, og i vand eder er over 7-10 år, kan gedderne blive voldsomt store, da deres kost ofte består af fede ørreder! De kan være svære at fange, da de jo har masser af fed mad svømmende omkring sig, men målrettet fiskeri med eks. ørredfileter kan være godt.. Der er eks. fanget flere flotte gedder i størvande under størfiskeri med fiskestykker..
Sandart: Der er i flere vande sandarter, som er sat ud for at holde skidtfiskene nede. De opnår ofte ganske gode størrelser, men fanges sjældent af lystfiskere. Prøv med lidt wobbler eller shad-fiskeri en tidlig morgen eller sen aften…
Karpe og brasen: Der er sat græskarper ud i masser af ørredsøer for at holde grøden nede, men der er også ofte karper og måske brasen i mange søer. Det er ikke mange der tillader direkte fiskeri efter dem, og slet ikke forfodring, men hør dig for ved ejeren – det kunne jo være, at du fik lov! Græskarperne fanges ikke sjældent på lyse fluer med meget svæv, hvor der skal fiskes mere målrettet, hvis man vil fange karperne. Mange vande har dog åbent for karpefiskeriet.
Malle: I enkelte vande kan man endda fange maller. Loch Nees, Blue Rock og Roskilde er eksempler på disse vande. Mallen er en grådig rovfisk, der meget gerne tager fiskestykker mm.
Solaborre (Kaldes også bluegill). Denne invasive art, som er meget smuk, findes i mange ørredamme, hvor den hjælper med at spise karpelus, men den er meget robust og er derfor overlevelsesdygtig i almindelige søer og ørredsøer også. Fanges på små stykker orm eller larver på krogstr. 16-10, da den er lille og har en lille mund. Den er velegnet til akvarier.
Knude: Jeg her i ikke bare et, men hele to vande set knuder efter en oprensning af søerne, så der findes helt sikkert knuder i flere ørredsøer. Knuden fiskes i søernes dybe huller og langs siv, som ål. Om vinteren dog i de dybe huller og gerne hvor mørket falder på.