Torsketur fra kysten – med bonus!
Selvom det er småkøligt og det støvregnede, og min fiskemakker, Peter Fris fra Fangstgaranti er i Sydamerika på ferie, skulle vi alligevel på en lille tur, så fotografen, Henrik og jeg, kørte ud på Djurslands spids, fredag aften den 7/2-2020 for at prøve, om vi kunne fange en torsk.
Bevæbnet med 4 fiskestænger (2 til fiskeri med agn, og 2 til jiggfiskeri), gik vi ud på havnen og fik rigget op. De to bundstænger blev rigget op med makrelforfang og en 40 g. prik i bunden, og alle 4 kroge, blev agnet op med skalrejer fra et supermarked. Efter de var sænket ned langs molens sider, blev de sat i en bidmelder, så vi kunne høre, hvis der var hug, og så blev der ellers sat 10-20 gram tunge jighoveder og powerbait jiggkroppe på. Fordelen ved duftende jiggkroppe er, at fiskene hugger igen og igen, og kan følge duften, selv i buldermørke. Jeg oplevede mere end en gang, at fiskene hugge mens jeg holdte jiggen helt stille.
De fleste hug (og bundhug) fik vi ved at kaste ind langs kajkanterne og fiske tæt op af bolværket, hvor torskene ynder at gå og plukke rejer og krabber af bolværket.
Torskene huggede hårdt og kontant, når vi nærmest kravlede vores jiggs hen over bunde (vi fiskede ret langsomt…)
Bonusfisk!
Pludselig bippede det fra den ene stang med agn, og efter et modhug, og næsten ingen modstand, troede jeg at fisken var stået af – men nej.. Noget rykkede i enden af linen… Op kom en smuk lille sortvels, som ikke fanges ret hyppigt, så jeg var ovenud lykkelig!
Vinden var ganske frisk, så der var ikke den store føling med jiggsene ved bunden, men med meget langsom indspinning og meget små nyk med stangspidsen, kunne vi fint holde bund, og mistede da også lidt grej i havnens vanskelige bundforhold – men fangede også torsk. Faktisk 5 fine fisk på 4 timers fiskeri. De havde alle en god kondition, og en af dem, havde en ret stor krabbe i maven.
2 kom med hjem til micropanering og skal steges i smør til aftensmaden i aften. Resten svømmer stadig derude.
Her i den kolde årstid, kommer torskene ganske tæt på land, så du kan både træffe den ved havne og moler, men også på kyster med dybt vand ikke så langt fra land. Naturlig agn, som skalrejer, børsteorm, sildestykker og andet kan fint bruges, men kunstig agn, som jiggs og eks, kystwobblere er også gode agn. Vi fangede markant flest på jiggsene med duft på aftenen her. Fletline er klart en fordel, da man tydeligere mærker huggene på den uelastiske line. Vi brugte fireline ultra8 og fireline svartonker.
Knæk og bræk derude!
Frank Sjøgreen