Havørred fra kysten!

Marts og april er topmåneder til fiskeriet efter havørreden. Havørreden kan være meget skiftende i sin bidelyst, og flytte sig ganske meget rundt langs kysterne, så det er ikke altid lige nemt. Nogle bruger adskillige ture inden de fanger en havørred, mens andre ofte fanger fisk – mange fisk!

Jeg har naturligvis ikke nogen facitliste, og fanger heller ikke mange årligt, da jeg fisker efter alle arter fisk, og derfor ikke så tit jager havørreden, men når jeg gør, fanger jeg dem ofte. Jeg vil komme med lidt af mine tips herunder – håber i vil læse med:

Hvor:

Hvis man, som jeg er flittig bruger af de sociale medier, så vil man se, at der bliver fanget ganske mange havørreder – også store – både i fjorde, men også på den åbne kyst. Den lune vinter har helt sikkert gjort, at mange ørreder er lidt federe, og har spredt sig mere, end de plejer at være på denne årstid, og desuden er der mange steder gode sværmninger af børsteorme, og der ses både rejer og de første sild og tobis i maven på fangede fisk. Man kan finde masser af fede kystpladser ved at google havørredpladser eller finde tips til pladser på flere FB sider. Der er masser af tips og steder at finde. Søger man eks. “fiskepladser Mariager fjord” eller havørredpladser Djursland eller havørredpladser Fyn, kommer der mange kort med tips til pladser. Jeg bruger meget Google maps og Kraks satellitkort, da de tydeligt viser, hvor der er stenbanker, rev og dybe render. Djursland og Mariager er mine foretrukne, og der er hundredevis af muligheder!

Om man vil fiske med blink, spinner, kystwobbler eller andet, er nok lidt en smagssag. Vigtigt er dog at vide, at de mange farverige agn, man ser i butikkerne ofte er bedre til at fange lystfiskere, end de er til at fange fisk.. Derfor bruger jeg ofte mere naturlige farver, der ligner fiskenes føde mere. Når det så er sagt, så kan især de farverige blink og kystwobblere, være meget effektive i koldt vintervand, og i uklart vand og bølger med pålandsvind, hvor de ses tydeligere.

Hvordan?

Når jeg går på kysten, medbringer jeg som regel kun en fiskestang og en let rygsæk, evt. med chestpack til de mest brugte grejæsker, tang og målebånd. Desuden har jeg egentlig sjældnere og sjældnere waders på. Jeg vil hellere gå direkte fra stranden og har derfor oftere støvler på, da de er mere behagelige at gå de ofte lange ture med, end waders. Rigtig mange havørreder opholder sig på meget lavt vand i deres fødesøgning, og man skræmmer rigtig mange ved at vade ud. Det kan sagtens være, at fiskene ikke svømmer væk, når man vader udad, men de kommer i “alert”, og bliver mindre fødesøgende og lettere at skræmme.

I min rygsæk, har jeg oftest en eller to blinkæsker med blink fra 6-28 gram i den ene, og kystwobblere i den anden. Desuden har jeg en håndfuld bobleflåd og kroge med, samt nærmest altid, silde eller tobisforfang… Og sidst, men ikke mindst: Levende regnorm eller alternativt GULP børsteorm, GULP regnorm eller GULP tobiser med, da de kan redde en eller meget svær dag.. Især børsteormene er meget effektive netop nu, hvor børsteormenes sværmning er på fuld skrue! Børsteormene fanger i øvrigt året rundt, også midt sommer og midt vinter. Ørrederne kender dem meget godt, og vil ikke ignorere sådan en proteinbombe!

Blinkene og kystwobblerne bruger jeg oftest i min søgning på kysten. Jeg går lange stræk, som jeg afdækker med et kast for ca. hvert 10 skridt. Flere kast på spændende pynter og ved grødeklatter, og færre over lys og ens sandbund (Der dog kan overraske…) Jeg bærer meget gerne polariserede briller, så jeg også spotter følgende fisk. Der er nemlig mange dage, hvor fiskene ikke vil tage en kunstagn, men nysgerrigt følger med, eller bliver skræmt, med en hvirvel ude i vandet til følge. Derfor er det med at holde skarpt øje med bevægelser i vandet, hvor man fisker eller følgende fisk. Når først der er fundet fisk (der ofte står flere i samme område) ændrer jeg strategi:

Hvis fiskene ikke vil hugge på blinket eller kystwobbleren, prøver jeg ofte at skifte til mindre blink, en spinner eller sætte en ophængerflue på. Sildeforfanget kommer også ofte på, da jeg har fanget mange havørreder på det, eller på blinket efter forfanget – Det er ligesom om, at fiskene tror at det er en mindre fisk, der jager en stime småfisk, og det tænder deres ædeinstinkt.. At metoden også giver fine bifangster af tobis, sild og eks. fjæsing er en anden sag. En levende tobis under et flåd, når ørrederne er fundet, er ren gift!!!

Hvis det ikke virker med at gå ned i blinkstørrelse eller bruge mere neutral farve, kommer der “naturlig” agn på i form af et flydende bombarda eller et halvt vandfyldt bobleflåd. Jeg bruger normalt forfangslængde på 1½-2½ meter efter flåddet, og monterer så en enkeltkrog str. 6-1 afhængigt af agnens størrelse. Til GULP tobis og børsteorm, bruger jeg ofte store kroge og mindre til små orm eller ½ GULP orm. Sørg for, at der er en del af enden af agnen frit i vandet, da det giver en mere livlig gang i vandet. Herefter er det blot at kaste ud, og hale langsomt ind med gode spin-stop. Især er spin-stop meget effektive nær grødebuske og store sten, hvor ørrederne ofte står og gemmer sig. Man fiskeri med metoden her, ikke ret hurtigt hen ad kysten, men mens man står og nyder fiskeriet, holder man selvfølgelig øje med vandet og skifter plads, hvis man ser ringende eller springende fisk. Selv små ringe i vandet kan laves af store ørreder.

Fiskene hugger ofte meget mere stille på de naturlige agn. (Dog kan de hugge voldsomt på GULP Tobis), og derfor vil du ofte opleve, at flåddet blot stopper lidt i vandet, eller at der bliver en smule modstand, som ved et bundhug, når fisken tager. Giv da et par sekunders løs line og giv herefter tilslag. Lad ikke fisken få for lang tid, hvis du vil kunne genudsætte, og husk mindstemålet. Husk en god tang, da der også kan komme fjæsing og andre arter hen mod april og maj. Hornfiskene elsker også disse agn, men du kan undgå for mange af dem, ved at fiske langsommere og dybere, eller fiske om natten, hvor hornfiskene ikke er ret aktive. Det er ørrederne til gengæld!

Tipsene er hermed videregivet! Knæk og bræk derude, og pas på jer selv.

Frank Sjøgreen