Aborrejagt i vinterkulden!
Smuk, forførende, snu, lusket, vild, nem, svær…. Aborren har det hele! Også i vinterkulden!
Generelt er det ikke nemt at fange fisk i vinterkulden, da fiskenes stofskifte falder meget, når temperaturen er lav, og deres muskelaktivitet er også lavere, da deres krop og muskler har samme temperatur, som vandet. Aborren har desuden en lukket svømmeblære og er notorisk meget følsom for høj og lavtryk, hvor stigende lufttryk og højtryksvejr ofte byder på godt fiskeri, mens faldende tryk og lavtryk giver dårligere fiskeri.
Fordelen ved vintermånederne er til gengæld, at fiskene ofte samler sig i temmelig store stimer, så der er væsentligt flere fisk at fiske på, når de først findes.. Desuden jager de stadig, men dog med lavere tempo end om sommeren.
Småt og langsomt!
Gode agn til aborren om vinteren er eks. naturlig agn, som regnorm, melorm, larver, maddiker, småfisk, rejer og rogn i små mængder. Agnen skal oftest fiskes bundnært på tynd line og gerne med meget små, nærmest sitrende bevægelser, hvor den skal have lov at stå helt stille i perioder. Her er dropshot-rigget effektivt. Det består af lidt vægtbelastning i bunden og derefter en lille krog bundet på linen et stykke oppe af linen (ofte 0,3-0,8 meter). Vægtbelastningen kan passende være et lille jigghoved monteret med en lille gummijigg, gerne med duft (eks. powerbaits jiggs). Vægten sendes helt ned på bunden, og hæves herefter få cm. over, hvis man fisker fra bås eller is. Fra land, jigges den meget langsomt hjem med lange pauser. Samme metode gælder, hvis man ikke bruger naturlig agn, men eks. små gummidyr (Gerne med duft). Her skal pauserne dog være kortere, da agnen ikke i sig selv “dufter” levende.
Fra land opsøges skrænter og huller ved søer og moser eller dybe huller i åerne, samt brakke fjorde og vandløb. Finder du først en aborre er der meget ofte en del flere i nærheden, så fisk videre.
Fiskeri med glideflåd, der justeres, så agnen nærmest skraber hen over bunden kan også være effektivt, og på dage med sol kan man sagtens opleve, at fiskene kommer lidt op af skrænterne for at opsøge lidt varme og det liv, der aktiveres af solens stråler – men oftest holder de sig på dybere vand, da 4 grader varmt vand har den største vægt, og derfor synker ned til bunden, hvor det dermed er varmere end ved overfladen på en vinterkold sø med is i kanten eller under 4 grader. I åer skal man opsøge strømlæ eller dybe huller. Her er temperaturen ret ens grundet strømmen i vandet, men små kildetilløb kan lokalt hæve temperaturen, hvilket er tiltrækkende på aborren og andre fisk.
Jeg ønsker jer knæk og bræk derude!
Frank Sjøgreen