Sensommer. Makrel og Havbars!

Sensommer. Makrel og Havbars!

Sensommeren er den allerbedste tid på året til makrel og havbars, og herunder kommer jeg med tips til hvor, hvordan og hvornår de hårdtfightende fisk forventeligt kan fanges.

Makrel

Makrellen er en udpræget stimefisk, der i sommerhalvåret og et lille stykke ind i efteråret, huserer omkring Danmark. Der ses også mange i foråret, men her fanges de oftest kun i garn, da de gyder og ikke er så meget i hugget.

Et par friske makreller fra i mandags.

VIGTIGT!

Det er især tidlig morgen og sen aften, makrellen fanges (Dog ingen regler uden undtagelse). Jeg ser alt for ofte folk gå fra en fiskeplads uden fangst, når de har fisket midt på dagen, mens dem, der kommer til pladsen ved 20-tiden ofte får mange fisk frem til mørket falder på. Det gælder også ved tidligt morgenfiskeri, hvor der kan fanges mange fisk! Midt på dagen går makrellerne oftest noget længere ude.

Der fiskes makrel fra sydmolen i Hvide Sande

Makrellen træffes oftest fra båd eller fra havne og moler (Klassiske pladser i Vestjylland, er bl.a. Hvide Sandes ydermoler, Bovbjerg, Thorsmindes moler, Høfderne ved Ferring og Trans, Thyborøns moler og høfderne syd og nord for den, Nørre Vorupør, Hanstholm (Dog pågår en ombygning af havnen, så adgang er begrænset), Hirtshals, hvor man kan kaste ud over dybt vand. og fiske varieret gennem vandlagene. Makrellerne jager i stimer, og presser gerne stimer af småfisk sammen i tætte stimer, der så er lettere for dem at angribe. Derfor vil man også ofte stimer af småfisk tæt ved strande og moler, eller længere til havs, hvor de skaber “mågesjov” hvor mågerne angriber de sagesløse småfisk oppefra, mens makrellerne angriber nedefra. Man kan således også sagtens opleve makrelbonanza helt inde fra strandene, hvor de kan jage så massivt, at småfiskene skylles på land!! Oplever man mågesjov eller stimer af småfisk, så fisk i kanterne af disse stimer – det er her makrellerne er.

Moler med undersøiske stenrev er gode steder til makrel og havbars, da det holder på masser af byttefisk og giver skjul og læ for strøm og bølger.

Makrellen er en udpræget synsjæger og er ikke vild med uklart vand. Derfor fanges der langs vestkysten ofte masser af fisk efter nogle dage med østenvind, mens vestenvind plumrer vandet, og gør, at makrellerne flytter sig længere til havs, hvor kun bådene kan nå dem. Det gælder især på kyster syd for Thorsminde, der er følsomme for bølger grundet lav vanddybde. Længere nordpå er der oftere mere klart vand, da der er dybere områder. Her kan man oftere opleve godt fiskeri selv i lidt pålandsvind. Er der meget vestenvind, er østkysterne bedre. Her er fiskeri fra yderhavne og moler igen ofte bedre, end fra land, men især tidlig morgen og sen aften kommer makrellerne ofte tæt på land ved strandene også. Makrellerne fanges naturligvis også i massevis på Fyn, Sjælland, bælterne og øerne, for dem, der fisker efter dem.

Makrellen fanges oftest på de klassiske makrelforfang, der fås i masser af varianter. De består dog alle af flere ophængerfluer, og man sætter derefter sin kastevægt/blink/kasteprik i enden og kaster ud, hvorefter der fiskes hjem i ujævnt og gerne svagt nøkkende tempo for at levendegøre fluerne på forfanget og fiske i varierende dybder, afhængigt af din kastevægt og indspinningshastighed. Jeg bruger altid blink eller kasteprike på 20-60 gram, da det giver en god synkehastighed i vandet, samt at man kan trække rineligt hurtigt ind og stadig fiske i fornuftig dybde. Makrellerne tager sældent helt i overfladen (Med mindre der er mågesjov), så fisk gerne i 2-8 meters dybde, når der fiskes fra moler og havne. Makrellen har ingen svømmeblære, så den skifter meget ofte dybden den svømmer i, så varier din fiskedybde ofte. Makrellen tager også meget gerne naturlig agn, som sildestrimler, tobis eller makrelfileter. Disse fiskes på flåd 2-5 meter nede eller på bunden, hvor makrellen også gerne tager dem. Husk mindstemål på 30 cm. i Nordsøen og Limfjorden, samt 20 cm. i Kattegat/Skagerrak.

Bifangster, som den lille fyr her er normale på sildeforfanget. Den skal selvfølgelig ud igen, da den er under mindstemålet.

TIP:

Jeg bruger meget ofte sildeforfang og ikke makrelforfang, når der ikke er mange makrel i hugget. Det gør, at jeg for det første, fanger flere makrel, da de elsker de små sildefluer, og desuden får jeg ofte bifangster, som sild, tobis og andre småfisk, som jo kan bruges til agn, samt gøre ventetiden til makrellen hugger, mindre kedelig (Husk at overholde mindstemål). Dog holder sildeforfanget ikke til mange store makrel på én gang, så skift til makrelforfang, når der er mange makreller inde! Husk kraftigt spinnegrej til makrellerne, hvis du fisker på moler og høfder. her er stænger på 9-10 fod eller længere, samt kraftige spinnehjul en fordel, når de tunge makreller skal svinges ind over molerne. Fra kysten kan almindeligt spinnegrej bruges, og her giver makrellerne en imponerende kamp på det lette grej!

10 fods stang og et solidt hjul er sagen til molemakrellerne!

Brug meget gerne trekrog på pirken/blinket og ikke kastevægt, som sildebly. Især de store makreller tager nemlig hellere pirken, så hvis du ikke har krog på, misser du den chance..

Havbars

Havbarsen er blevet en meget populær sportsfisk, og der er især langs nordvestjyske kyster, et fornuftigt fiskeri efter de ekstremt hårdtfightende fisk!

Havbarsen kan sagtens nå vægt på over 5-6 kilo, men de fleste lystfiskerfangede i Danmark er mellem 1-2 kilo. Havbarsen ligner lidt en aborre (Og stikker ligeså meget med piggene), men er sølvblank og født med en raket bagi! Kilo for kilo fighter den, som en sydlandsk fisk!

Havbarsen er en prægtig spisefisk med sit lyse kød, men det er vigtigt at huske på de lidt specielle regler og fredningstider der gælder for den..

Jeg har lige snakket med fiskeristyrelsen i telefonen i dag, og ikke alle deres hjemmesider er opdaterede, så jeg får besked om de gældende regler i morgen – så jeg vil lave en ny blog om Havbarsen, så snart jeg kan give jer de korrekte regler for fiskeriet.

Knæk og bræk!

Frank Sjøgreen