Pighvartid!

Pighvartid!

Vi er ikke engang nået til maj, men grundet den varne periode her i april, er pighvarrerne for alvor ved at indfinde sig på det lave vand, og den første 4 kilos er landet, samt masser af mindre. Der er ikke mindstemål grundet et EU direktiv, men det giver slet ingen mening at hjemtage fisk under 30 cm, og jeg vil endda foreslå, at man kun hjemtager fik over 40 for at beskytte bestanden. Blot et lille ønske herfra.

Lækker vesterhavspighvar fanget på få centimeter vand på GULP tobis!

Sæson

Topsæsonen varer ofte fra start maj til midt juni, afhængigt af vandtemperaturen, der helst skal på 10 grader før hvarerne kommer ind for alvor.. Hen ved Sankt hans stikker de på dybere vand for at gyde, og kommer så ind igen til en lang efterårssæson med fint fiskeri fra omkring start august og til hen i oktober.

Fiskepladser

Der er masser af fine kystpladser i landet. I de seneste år er især Henne, Vejers og Børsmose blevet kendte for deres flotte pighvarrer, men der er masser af andre meget givende kystpladser, og endnu flere, der bare ikke er udforsket/fundet endnu.. Eks. er de sandede kyster syd for Sæby rigtig gode pladser, og lige syd for Grenen i Nordjylland kan også opleves fornemt fiskeri både på øst og vestsiden. Desuden er kysterne omkring Bønnerup, Glatved, Sletterhage, Samsøs nordvestkyst, Langelands østkyst, flere steder i Roskilde fjord, Kronborg og mange flere gode pladser..

En god pighvar – selv den store stegepande bliver lidt lille!

Metoder/vandstand/vind & vejr

Fiskene fanges ofte på MEGET lavt vand, og de skal fiskes aktivt, altså på indspinning med eks. blink med ophænger (Gerne med duft, som eks. GULP tobid, hornfiske eller sildestrimler), jiggs, spinnere… Brug ikke tungere agn end nødvendigt. En god præsentation er vigtig.. Ved svage vinde og strøm, kan der fiskes med eks. 10-12 gram, mens der ved pålandsvind og kraftig strøm måske skal fiskes med 28, 40 eller 60 gram.. Tag derfor forskellige størrelser med.

Pighvar taget på GULP Tobis ophænger

Fisk altid fra land til at starte med. De fleste fanges helt inde i bølgeslaget på få cm. vand. De fleste fisk fanges ved højvande, hvor nye fisk kommer ind, og de er mindre sky, men fiskene kan sagtens fanges ved lavvande også. Her er fiskene ofte en smule mere sky og der skal fiskes en smule langsommere – men de kan sagtens lokkes til hug! Jeg går sjældent ud til mere end knædybt vand, og har oftest polariserede briller på, så jeg kan spotte følgende fisk. Hvis en følgende fisk, lægger sig på bunden tæt ved dig, når du trækker agnen op, kan den meget ofte lokkes til hug, ved at sænke en duftende ophænger ned foran den og nøkke lidt. Bedst fiskeri er ved klart vand eller let plumret ved pålandsvind. Hvis vandet er cacaofarvet, kan de synsjagene fisk få svært ved at spotte din agn, men da de har andre sanser også. kan de fog stadig fanges. Sæt da gerne agn på der dufter kraftigt, som GULP tobis, silde eller hornfiskestrimler. Disse vil også af og til give store skrubber. Der skal fortsat fiskes aktivt.

Fralandsvind er en fordel, da vandet ofte klarer op og der er færre bælger. Jeg har dog bedst fiskeri i let til jævn pålandsvind eller sidevind, der giver lidt mere gang i bølgerne og vandet kan stadig være rimeligt klart ved disse forhold. I lidt oprørt vand, jager pighvarren mere aktivt og er mindre kritisk med agnen. Sydvest er min favoritvindretning i næsten hele landet.

Fisk langs med kysten og ikke lige ud. Det er bedre at fiske i 45 graders vinkel udad eller helt langs land, hvis du går i knædybt vand. Der stor overraskende mange store fisk HELT inde.. Opsøg gerne revlebruddene og udløb fra vandløb (Dog kun vandløb uden fredningszone, naturligvis). Pighvarrerne står ofte mere koncentreret her. Revlebruddene flytter sig hele tiden, og man kan spotte dem ved at kigge efter bølgerne. Da revlebruddene har dybere vand, knækker bølgerne ikke så meget over dem, hvor de knækker over revlerne. Revlebruddene opstår, når bølgerne skyller ind over revlerne og ophobes bag dem. På et tidspunkt, bryder det ophobede vand gennem revlen og danner en smal strømrende (Hestehul), hvor vandet strømmer ud igen. Pighvarren ynder at stå på indersiden og ydersiden af disse strømrender, men sjældent midt i strømmen.

Revlebrud set ved lavvande. Orange cirkel markerer bruddet og blå pile markerer strømretning ved højvande.

Jeg har lavet et fiskeprogram med TV Midtvest, hvor vi var ved vestkysten og fiske – selvfølgelig med fangst. Du kan se det her:  HER

Agn

Pighvarren er på ingen måde kræsen, og det handler derfor ikke så meget om farven, men mere om, hvad agnen skal veje for at gå rigtigt i vandet. Jeg har som regel fiskelignende blink og småpirke på 18-60 gram med i tasken. Gerne i sølv eller messing/blå. Kystwobblere er også rigtig gode! I svag strøm og vind, kan 18 gram være rigeligt, hvor 40-60 kan være nødvendigt, når strømmen løber hårdest eller der er meget vind/bølger. Blinket skal ramme bunden ofte under indspinningen, da det lokker fisken. Det er VIGTIGT at der er krog på blinket i god kvalitet (Enkelt eller trekrog) da det er tæt på halvdelen af alle store pighvar der hugger direkte på blinket! Man kan også sagtens bruge en jigg med gummidyr (Gerne med duft) i stedet for blinket, eller sætte et gummidyr med duft/fiskestrimmel på blinkets krog. Det lokker endnu mere, og kan især være en fordel på dage med lidt uklart vand eller på dage, hvor fiskene er sky. En eller to ophængere er også en fordel, da nogle hvarrer hellere tage de mindre ophængere.. Ophængerne kan sagtens være et par makrelfluer eller små torskefluer, som man eks. laver af et overklippet makrelforfang. Jeg bruger dog hellere gummidyr med duft, eks. GULP Tobis, der afgiver lokkende dufte. Fordelen med lokkedufte er, at man oftere får bifangster, som store skrubber.

En stak lækre pig- og slethvarrer (Pighvarrens “fætter”)

Se videoen HER hvor jeg binder et velfangende pighvarrig.

Skriv endelig til mig, hvis i har spørgsmål. Husk, at det kan se ud til, at der fanges mange pighvarrer på diverse FB sider – men der er også rigtig mange der fisker efter dem – så regn ikke med fangst hver gang – til gengæld kan det i fanger være stort!

HUSK at et bundhug sjældent er et bundhug…. Det er ofte en stor pighvar, der har suget sig fast! Der er især på vestkysten ikke meget bund, man kan sidde fast i, så ofte bær man strame op et stykke tid og se, om hvarren letter igen – eller vade ud til fisken og tage den op med hænderne.. Hellere det, end at rykke krogen ud af munden på fisken ved at stå og rykke i agnen, som ved bundhug. det er der mistet mange store fisk på!!

Knæk og bræk derude!

Frank Sjøgreen